Camilla Poulsen fra Frederikshavn Skøjteforening, er af Dansk Skøjte Unions Eliteudvalg blevet udtaget til både at være en del af det danske Juniorlandshold og er også udtaget til at repræsentere Danmark ved Junior Grand Prix, der afholdes i Gdansk i Polen den 25.-28. september.
Danmark har i år desværre kun fået tildelt to pladser til Junior Grand Prix. Ved den første Junior Grand Prix i Riga, Letland, den 28.-31. august, vil det være Selma Larsen fra Herlev, der deltager.
Det er første gang, at Camilla skal prøve kræfter af til et Junior Grand Prix. Hun var også udtaget sidste år, men måtte desværre melde fra grundet skade.
Vi glæder os til at følge både Camilla og Selma og heppe med herhjemmefra.
Link til Dansk Skøjte Union vedr. udtagelser til landshold https://www.danskate.dk/nyhede...
Link til Dansk Skøjte Union vedr. udtagelser til Junior Grand Prix https://www.danskate.dk/nyhede...